Analyse - Atlanterhavet er rekordvarmt netop nu

Atlanterhavet er lige nu varmere, end det nogensinde har været på denne tid af året, siden målingerne begyndte.

Det er især ændringer i vindforholdene i atmosfæren, der er ansvarlige for det varme hav. Men der er mange faktorer, der spiller ind.

Havets overfladetemperatur i Nordatlanten er i øjeblikket på et rekordhøjt niveau for denne tid på året. Den 11. juni nåede temperaturen op på 22,7 grader.

Det er en halv grad over den tidligere rekord, der blev sat i juni 2010, ifølge en undersøgelse fra University of Maine. Data går tilbage til 1981.

Nogle steder er der endda målt vandtemperaturer op til tre grader over gennemsnittet, for eksempel nær Fuerteventura. Det usædvanligt varme vand er ikke et forhold, der er opstået her og nu - Forskere har observeret en ualmindelig temperaturadfærd i Atlanterhavet siden foråret.

Men i de seneste uger har uregelmæssighederne accelereret kraftigt.

Der er som nævnt adskillige årsager til denne situation og forskere antager, at de overlapper hinanden. Men den vigtigste er altså sandsynligvis ændrede vindforhold i atmosfæren.

Man har i nogen tid observeret, at Azorernes højtryk ikke ligger, hvor det plejer, altså over Azorerne, men er rykket mod nordøst. Det fører til en betydelig svækkelse af passatvindene.

Det betyder, at vandet nær overfladen ikke længere er tilstrækkeligt blandet. Desuden kan de svækkede passatvinde ikke længere drive det varme vand væk fra Afrikas vestkyst, så der ikke kan stige køligt vand op fra dybet.

En anden ting, der spiller en rolle, er støv fra Sahara. Normalt fører passatvindene en masse støv henover det subtropiske Atlanterhav til Caribien. Det gøder ikke kun skovene på den anden side af havet, men afkøler også havet, fordi støvpartiklerne reflekterer en masse sollys.

Men der er netop ikke blevet transporteret meget Saharastøv mod vest i flere uger. Det betyder, at solstrålingen er kraftigere, da støvgardinet ikke tager toppen af strålingen og at vandet kan varmes mere op.

Solen i sig selv er også kraftig for tiden. Solen er nemlig på vej mod sin mest aktive periode i sin 11 års cyklus, hvilket betyder, at der sker mange soludbrud, som kaster solvinde ud i rummet og mod jorden.

Det er også grunden til, at vi har set ekstra meget til nordlys denne vinter.

Solen er altså i sig selv kraftigere i disse år og samtidig er der for tiden færre støvpartikler i atmosfæren til at stoppe solens stråler. Derfor opvarmer solen havet mere end normalt.

Det er i øvrigt også tilfældet over land, men det mørke hav absorberer varme meget kraftigere end landjorden (ligesom din sorte trøje, der bliver i skabet for tiden, mens de lyse gevandter bliver luftet, da mørke farver er for varme i sommervarmen) og havet er derfor mere sensitiv overfor solens øgede påvirkning.

De globale klimaforandringer bidrager også til opvarmningen af verdenshavene. 90 procent af den energi, der bindes af de ekstra drivhusgasser, akkumuleres i oceanernes øverste lag og opvarmer dem - indtil videre med omkring 0,9 grader sammenlignet med førindustriel tid.

Desuden er der mistanke om en forbindelse mellem svovludledning og afkøling. Svovl danner aerosoler i atmosfæren, som reflekterer en del af sollyset. Derfor kan denne del ikke bidrage til opvarmningen af havet.

Nordatlanten er hjemsted for de travleste skibsruter i verden. Men svovlindholdet i skibsbrændstof er blevet reduceret betydeligt i de senere år på grund af lovkrav. Det har også reduceret den kølende effekt.

De højere vandtemperaturer over det subtropiske Atlanterhav får naturligvis også mere vand til at fordampe.

Når vi så har fronten af et lavtrykssystem over Sydvest- og Vesteuropa, der pumper fugtig og varm luft ind over Syd- og Centraleuropa, som VindRadar billedet i galleriet længere oppe i teksten viser, så er grundlaget for vildt vejr lagt.

Det giver nemlig et "eksplosivt" miljø i atmosfæren og er netop opskriften på tordenvejr, så derfor kan der opstå kraftige tordenbyger og regnskyl. Og det er netop denne opskrift, der har ført til ualmindeligt vildt vejr i Middelhavet i dette forår.

De ændrede vindmønstre kan også være relateret til udbruddet af El Niño i det centrale Stillehav. Men hvordan det vil påvirke Atlanterhavet, er kompliceret stof og stadig genstand for forskning.

El Niño påvirker først og fremmest det tropiske Stillehav. Usædvanligt varmt vand akkumuleres i det centrale Stillehav og ud for Sydamerikas kyst. Det udløser voldsomt vejr i blandt andet Stillehavet.

Men El Niño fører også til højere temperaturer i atmosfæren. Derudover svækkes passatvindene i Stillehavet betydeligt. Dette kan også resultere i svagere passatvinde over Atlanterhavet, og det er det som forskerne mistænker, spiller en rolle i Atlanten.