Analyse - klimaforandringer i turbofart - øger Tongavulkanen global opvarmning?

Den 15. januar 2022 eksploderede den undersøiske vulkan Honga-Hunga Ha'apai og slyngede gigantiske mængder vanddamp ud i atmosfæren.

Forskere formoder, at det historisk voldsomme vulkanudbrud vil få konsekvenser for vores klima.

Det kraftigste vulkanudbrud i nyere tid katapulterede næsten 150 millioner tons vanddamp op i stratosfæren, da Tonga-vulkanen gik i udbrud i begyndelsen af sidste år.

Vanddamptilførslen fra udbruddet svarer til mere end 10 procent af det "normale" vanddampindhold i dette atmosfæriske lag, der befinder sig i omkring 20 til 50 kilometers højde.

Normalt er stratosfæren et meget tørt sted med meget lidt udveksling, og kun tordenvejr i meget stor højde tilfører regelmæssigt vanddamp herop.

Efter den enorme tilstrømning af vanddamp fra Tonga-udbruddet vil det derfor sandsynligvis tage årevis, før vanddampindholdet er tilbage på sit normale niveau.

Vanddamp er langt den mest potente drivhusgas på jorden. Også foran CO2, som er mere omtalt, da det direkte sammenlignet er en er mere virksom gas i forhold til drivhuseffekten, men CO2 forekommer i meget lavere koncentrationer end vanddamp.

Forskere påpegede derfor allerede sidste sommer, at man muligvis kunne forvente en stigning i de globale temperaturer som følge af Tonga udbruddet.

Det skyldes, at der i modsætning til "normale" vulkanudbrud næsten ikke er tilført kølende aerosoler som svovldioxid (SO2) ind i atmosfæren under dette udbrud, som ville kunne dæmpe det indfaldende sollys.

I stedet har indtrængningen af vanddampgas den modsatte effekt: temperaturerne stiger.

Denne vanddamp har siden udbruddet sidste år spredt sig ind i jordens polarområder, hvor dens opvarmende effekter muligvis endda kan påvirke polarhvirvlen.

Om og hvordan det vil påvirke vinterens vejrudvikling, er dog stadig et åbent spørgsmål, på grund af vulkanudbruddets unikke karakter. Vi har ganske enkelt ikke et fortilfælde at sammenligne med.

Det er heller ikke muligt endnu at sætte konkrete tal og mængder på, hvor stor en andel vanddamp fra Tonga-udbruddet har i den acceleration og intensivering af den globale opvarmning, der er blevet observeret over hele verden.

De specifikke konsekvenser af dette udbrud er simpelthen stadig ukendt videnskabeligt territorium, og der mangler empiriske værdier.

Men forskere fra University of Oxford konkluderede i en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change i begyndelsen af året, at udbruddet egenhændigt øgede sandsynligheden for at overskride 1,5 graders grænsen for klimaopvarmning med syv procent.

I månedsvis er der målt den ene rekordtemperatur efter den anden over næsten hele verden, og rekorderne ligger ofte markant over de tidligere registrerede topværdier.

Dette har påvirket regioner på alle kontinenter, uden at områder med mere omskifteligt og køligere vejr har været i stand til at kompensere for dette "varmeoverskud".

De til tider ekstremt varme temperaturer, der observeres over længere og længere perioder, driver ikke kun den gennemsnitlige lufttemperatur op, men også overfladetemperaturerne i mange havområder. Resultatet er, at vi i 2023 har set varmeværdier i havene, der aldrig er målt før.

Forskere taler endda om "marine hedebølger" på grund af de ekstraordinære måledata.

Men det er nærliggende at tro, at vejrfænomenet El Niño også spiller en væsentlig rolle i dette års usædvanlige udvikling.

Interaktioner mellem El Niño og de klimaændringer, der observeres i øjeblikket, anses for sandsynlige, men er stadig genstand for forskning.

Et andet aspekt af den uventede temperaturstigning kan også være skjult bag særligt støvfattig luft over de ækvatoriale havområder.

I år er der på grund af svage passatvinde nemlig kommet betydeligt mindre Saharastøv ind i atmosfæren end der typisk gør. Som følge heraf er luften blevet klarere og mere gennemtrængelig for solstråling.

Som om det ikke var kompliceret nok, kan vi tilføje, at de usædvanligt stabile og stationære højtryksområder, vi har set denne sommer, har resulteret i usædvanligt langvarige hedebølger i de seneste måneder - og dermed også ført til en betydelig stigning i indstrålingen af varme over store havområder.

I sidste ende er det sandsynligvis det tilfældige, men effektive samspil mellem blokerede højtryk, reduceret ørkenstøv i atmosfæren, El Niño, Tonga-udbruddet og muligvis andre tidligere undervurderede faktorer, der tilsammen forårsager en så dramatisk acceleration i den globale opvarmning.

Varmekurverne for alle disse fænomener overlapper hinanden og føjer sig til hinanden, og resultatet sætter klimaforandringerne i turbogear.

El Niño vil aftage igen, og den ekstra vanddamp fra vulkanudbruddet i stratosfæren vil gradvist forsvinde. De stabile højtryksområder vil også skifte position, og vinden vil igen hvirvle mere ørkenstøv op i atmosfæren end den har gjort for nylig.

Det betyder, at disse klimarelevante faktorer vil forsvinde igen inden for en overskuelig fremtid, og kortene vil blive blandet på ny. Derfor vil det i fremtiden være muligt at bestemme, i det mindste tilnærmelsesvist, hvor stor de enkelte faktorers andel i den nuværende hurtigt stigende temperaturkurve på vores planet faktisk var.

Men tilbage står de allerede igangværende klimaforandringer, om end på et noget mere moderat niveau end det vi har lige for tiden. Og det er et åbent spørgsmål hvornår og hvordan det næste store vulkanudbrud vil påvirke klimaet, og om og hvordan vi kan forberede os på det.

Denne analyse af Vejr & Radars eksperter er blandt andet baseret på følgende videnskabelige publikationer: