Bekræftet - det var en tornado i Åbenrå - Analyse af uvejret

Torsdag formiddag snurrede en tornado gennem Åbenrå. Vores meteorologer har analyseret den sjældent kraftige hvirvel og bekræfter, at det var en tornado.

Som vi skrev her i nyhederne torsdag, oplevede borgerne i Åbenrå blandt andet, at træer blev revet op og tagplader blev revet af huse. Og som du kan se i videoen ovenfor, fangede et kamera endda uvejret på fersk gerning.

Torsdagens tornado opstod fra en ret lille tordencelle, der ikke havde meget at byde på rent tordenmæssigt. Men til gengæld havde den karakter af en roterende celle.

Der opstod vindskæring, hvor vinden drejede og tog til med højden. Det er denne effekt, som kan føre til rotation i tordenvejr.

Tornadoer er faktisk ikke specielt sjældne i Danmark, men langt de fleste er bittesmå og kan knap trække vasketøj af en tørresnor. Men en gang i mellem når de en styrke, som kan begynde at måle sig med den kaliber, vi typisk forbinder med USA's Tornado Valley.

Faktisk var der også en tornado i Åbenrå bare få år tilbage i 2019, hvor en lille F2 tornado strøg gennem byen. Og det er det omtrentlige niveau af tornadoer, vi maksimalt har set i Danmark.

Den største tornado i Danmark, som du kan læse om i artiklen ovenfor, var en velvoksen F2, muligvis en lille F3 på Fujitaskalaen. Denne skala inddeler tornadoer mellem F0 og F5, primært baseret på hvor meget skade de forårsager.

Torsdagens tornado er endnu ikke klassificeret på denne skala.

Måske har du hørt sådanne roterende fænomener beskrevet som en skypumpe.

Det er nemlig på dansk ret normalt at sondre mellem de svage tornadoer, som ikke kommer fra en roterende celle, og de store farlige USA tornadoer, som opstår i en majestætisk supercelle og hærger hele byer.

Men de er allesammen tornadoer.

Fysisk og altså videnskabeligt set er en skypumpe og en tornado præcis det samme. Den eneste forskel på dem er, hvor vorticiteten, altså rotationen, opstår fra.

I nogle byger er rotationen der allerede, tæt på jorden, og bliver så at sige bare strakt af skyens opadgående strøm, til en roterende luftsøjle, altså tornadoen.

I andre tilfælde roterer hele uvejrsskyen, og her vil interne processer i uvejret generere og koncentrere rotationen under uvejrets base.

Men uanset hvad der får vorticiteten til at opstå, er slutresultatet altid det samme, en tornado. Det er lige meget om den er tynd, tyk, lige eller buet, F0 eller F5.

At skelne mellem en skypumpe og en tornado er altså ikke nødvendigt videnskabeligt, men antyder derimod, at skypumper på en eller anden måde er anderledes end de store farlige tornadoer, der opstår fra superceller.

Sagen er bare, at langt de fleste tornadoer, også i USA, er nogle små, ufarlige snurretoppe. Og som Åbenrå oplevede torsdag, kan de mindre også gøre skade.