Vejrnyheder - følg vejret live

For lidt og for sent: I den Schweiziske kanton Ticino regnede det endelig i sidste uge. Regnen faldt dog helt bogstaveligt på et tørt sted, efter flere ekstremt tørre måneder.

Prognoserne viser også kun lidt regn i den nærmeste fremtid.

Dette er en analyse af Vejr & Radars Schweiziske Hydrolog Dr. David Volken.

Nedbøren har været sjælden på sydsiden af Alperne i omkring to år. Sidste år faldt der f.eks. kun cirka halvdelen af den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde syd for Gotthard.

Sidste vinter var også betydeligt mere tør og med meget lidt sne i forhold til det langsigtede klimagennemsnit. Dette har nu vidtrækkende konsekvenser.

I sidste uge opfordrede flere kommuner i den sydlige del af Ticino befolkningen til at bruge vandet sparsomt og har udstedt officielle anbefalinger om begrænset vandforbrug. I kommunen Breggia er det endda forbudt at vaske bilen.

Sidste år blev de første forbud først udstedt i Juni måned.

I dette forår har mange kilder igen betydeligt mindre vand end sidste år. I Bellinzona nordøst for Lugano er der f.eks. i en kilde kun 4 liter vand pr. sekund. Det er kun halvdelen af sidste års vandføring. Og allerede sidste år var der et underskud på 30-50 procent.

Tørken bliver altså værre og værre for hvert år i en region, der er helt afhængig af vandforsyning fra kilder og floder.

Ud over kilderne er der også meget lidt vand i vandløbene og floderne i Ticino. Den største flod, Ticino floden, er reduceret til en lille bæk. Da vandstanden i Lago Maggiore og Luganosøen er meget lav, opstår der mange steder flere og flere grusbanker.

Den alvorlige tørke fører også til en øget risiko for skovbrande. Siden februar er der igen og igen udbrudt skov- og markbrande. I forrige weekend var der en brand over byen Lugano. Derfor er der forbud mod udendørs ild i hele Ticino, i Puschlav og i Bergell.

For at kompensere for den store nedbørsmangel ville der skulle falde omtrent 30 dages regn inden begyndelsen af maj. Men vejrmodellerne peger hverken på større nedbør i denne eller den kommende uge.

Tørken fortsætter altså med at forværres og er sammenlignelig med situationen sidste forår.

I dag er det forårsjævndøgn. Det er for nogle starten på foråret, mens det for andre har været i gang siden 1. Marts.

Og begge har ret.

Det skyldes nemlig, at sæsonen starter på to måder. Det meteorologiske forår begyndte i begyndelsen af måneden, mens det astronomiske forår starter i dag.

Der er kun to tidspunkter på et år, hvor Jordens akse hverken hælder imod eller væk fra solen. Det er ved forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn.

På denne dag er der næsten lige meget dagslys og mørke, uanset hvor du befinder dig i verden. Det er dette, der har givet jævndøgnet sit latinske navn, equinox, der er latin for lige (aequus) og nat (nox).

Mens vi på den nordlige halvkugle er på vej mod sommeren, bliver dagene længere med noget varmere vejr, mens dagene på den sydlige halvkugle bliver kortere, for de er på vej mod vinteren.

Forårsjævndøgn er det tidspunkt, hvor solen står direkte over ækvator. I år sker det mandag aften den 20. Marts kl. 22.24.

Tidspunktet og datoen for jævndøgnet varierer hvert år, da det tager Jorden ca. 365,25 dage at fuldføre en omgang rundt om solen. Det er også grunden til, at vores kalender indeholder en skuddag hvert fjerde år.

Nu hvor foråret er i fuld gang både meteorologisk og astronomisk set, kan vi begynde at se frem til lysere aftener, varmere dage og påsken!

Japans berømte kirsebærtræer blomstrer nu og slår rekord i tidligste blomstring.

Kirsebærtræerne begyndte at blomstre i Tokyo i tirsdags, hvilket er 10 dage tidligere end langtidsgennemsnittet og matcher 2020 og 2021 for den tidligste blomstring ifølge lokale eksperter.

Træerne er endnu ikke i fuldt flor, men det forventes at ske i næste uge. På japansk kaldes kirsebærblomstring "sakura".

Siden begyndelsen af marts er temperaturen i Japan steget støt og roligt, hvilket har hjulpet den tidlige blomstring til at tage form.

Den årlige blomstring er en kulturel begivenhed i landet, og der afholdes festivaler, hvor folk kan deltage i "hanami".

Hanami betyder bogstaveligt oversat "at se på blomster". Familier og venner samles i parker for at nyde forårsbebuderne med picnic og drikkevarer.

Denne tradition har været begrænset i de seneste år på grund af pandemien, men alle restriktioner er blevet ophævet for sæsonen 2023.

Japans sakura sæson finder typisk sted fra slutningen af marts til begyndelsen af april, men som vi kan se, er den begyndt at blive tidligere på året.

For to år siden nåede blomstringen i Kyoto sit højdepunkt den 26. marts, hvilket var den tidligste blomstring i mere end 1.200 år, og i den periode er gennemsnitstemperaturen i byen steget med 3 grader.

I Danmark har vi også parker, hvor vi kan se sakura, eller japansk kirsebærblomstring. På Langelinie i København er der eksempelvis plantet en lund af hvide kirsebærtræer.

Her afholdes hvert år Copenhagen Sakura Festival, der i 2023 finder sted den 22. og 23. april. Også på Bispebjerg Kirkegård er der en smuk kirsebæralle.

Husk at sende dine billeder af det blomstrende forår til os med uploaderen og få en chance for at blive vist her i nyhederne eller på vores facebookside! Uploaderen er altid tilgængelig i appens nyhedssektion.

Natten til torsdag bød igen på nordlys til natteravnene.

Der er for tiden kraftig solaktivitet, hvilket giver særligt gode vilkår for at se det smukke syn i Danmark.

Her er nogle af de billeder, vi har fået tilsendt af jer derude, der tog ud i natten for at forevige nordlyset.

Hvis du gerne vil vide mere om hvordan himlens farveeksplosion bliver skabt, eller vil prøve kræfter med selv at fange nordlyset med din smartphone eller kamera, så kan du læse videre i artiklerne her:

En ualmindelig kraftig bygelinje strakte sig over flere europæiske lande, mens den trak østpå mandag.

Bygelinjen opstod i Frankrig, efter at temperaturen var steget til over 26 °C. I løbet af aftenen trak den 1500 kilometer lange front østpå ind i Tyskland, Schweiz og Italien.

Uvejret bestod af en klynge meget aktive, kraftige tordenbyger og forårsagede over 180.000 lynnedslag i disse lande.

De voldsomme tordenbyger fulgtes med rapporter om vindstød på op til stærk storm, 29 sekundmeter. Der er også rapporteret om store hagl med en diameter på op til tre centimeter.

Der opstod samtidig kraftige superceller i det sydlige Tyskland og det østlige Frankrig med et synligt såkaldt hook-echo og kraftig rotation på radaren, hvilket er vigtige tegn på tornadodannelse.

Det er helt usædvanligt at se så voldsomme uvejr så tidligt på året, men det varme vejr i Frankrig gav brændstof til tordenvejret.

Selvom det ikke er varmen i sig selv, der skaber tordenvejr, men store temperaturforskelle mellem de forskellige luftlag, er tordenvejr noget vi oftest ses i sommermånederne. Så voldsomme uvejr som mandagens, er sjældent i Europa, også i sommermånederne.