Vejrnyheder - følg vejret live

Det er ikke kun hos os at vinteren for alvor har meldt sin ankomst. Sneen har sat dagsordenen denne uge mange steder i Europa, hvor denne uges snefald har skudt skisæsonen i gang, skabt trafikkaos og sørget for den smukkeste vinterstemning.

Vejr & Radars reportere har spændt snestøvlerne og samlet indtryk fra et vinterligt vidunderligt Europa denne uge.

Videoen øverst er fra Kahler Asten nær Dortmund i Tyskland, hvor de lave bjerge har modtaget op mod 40 centimeter sne. Skilifterne i området vil åbne denne weekend.

I Zürich tog vinteren fat torsdag morgen, hvor tykke snefnug dryssede ned fra himlen i de tidlige morgentimer, som videoen herunder viser.

Snerydningskøretøjerne var i fuld gang med at rydde veje og fortove for sne. I Schweiz' største by faldt der beskedne tre centimeter nysne.

I højereliggende egne og ikke mindst i bjergene i Schweiz er der allerede faldet et solidt lag sne, men i denne uge nåede det altså ned i de større byer.

I bjergregioner taler man om snelinien, som betyder i hvilken geodætisk højde sneen falder.

Denne faldt fra 1000 til 600 meter over havoverfladen fra nord mellem torsdag og fredag - altså trængte snedækket ned i markant lavere egne.

Det går ikke kun løs nord for Alperne. Et italiensk lavtryk presser fugtig middelhavsluft op mod Alperne, og kold polarluft strømmer ind fra nord. Som følge heraf oplevede bjergene i det nordvestlige Italien sæsonens første kraftige vinterudbrud.

Især i den populære Aosta-dal omkring Courmayeur faldt der op til en meter nysne i løbet af kort tid fredag. Det skabte et sandt snekaos på vejene.

Hvis al den snak om sne giver kløe i skistøvlerne, kan du holde øje med forholdene for alle de store skisteder her i appen.

Når du søger på et område med skisport i nærheden, dukker der er lille skiikon op øverst i appen. Dette tager dig til siden med bjerg- og skivejr for de nærmeste skiresorts.

Du kan også finde et banner, der fører samme vej, hvis du scroller ned på appens hovedside. Den ligger mellem pollen, UV og luftkvalitetssiderne.

Se flere billeder og videoer fra Danmark og Europa fra vores artikel tidligere på ugen.

Mange vågnede til et smukt vinterlandskab torsdag morgen. Og der er mere i vente i de næste dage, der bliver præget af snebyger og frost døgnet rundt.

En hvid dyne har torsdag lagt sig over Danmark, med over 20 centimeter sne i enkelte egne.

På Falster, Sydsjælland og Møn er der faldet den største mængde sne i fem år, mens Vendsyssel kan prale af at have fået mest, nemlig hele 25 centimeter nær ved Løkken i løbet af natten til onsdag. Og der er mere sne i vente.

Vi har allerede modtaget mange skønne billeder af vinterlandskaber og tak for det! Du kan sende os dine billeder og videoer med uploaderen.

Det første lag sne kommer lige i tide til at klæde landet i hvidt for at markere den meteorologiske vinter, der begynder den 1. December - og dermed sparker vejret også julemåneden i gang med maner.

Sneen og glatte vejr førte til udbredte trafikforstyrrelser. Blandt andet måtte mange sidde i kø på E45 i Sydjylland og i Aarhus indstillede bybusserne driften torsdag formiddag.

Og hverken frosten eller sneen går nogle steder foreløbig. Henover weekenden vil spredte snebyger melde sig i store dele af landet, og kun enkelte helt kystnære egne får kortvarigt temperaturer, der kravler op over frysepunktet.

Tocifrede frostgrader er en mulighed især i Sønderjylland i de kommende dage.

Det er bestemt ikke kun i Danmark, at vinteren har fået fat. Et forbipasserende lavtryk skabte snekaos i det centrale Tyskland mandag. Især den våde sne skabte store problemer for mange bilister i Hessen.

Nogle steder gik trafikken helt i stå.

Og I Alperne har sneen dækket op til en solid sæsonstart til skifolket. Videoen herunder er fra søndag i de Østrigske alper, hvor op mod 50 centimeter frisk sne har bragt lavinefaren op på niveau fire til fem flere steder.

Men smukt er det, og Østrigerne er om nogle rutinerede i at håndtere sne!

Har du nogensinde prøvet at lave en frossen sæbeboble før? Vi har den perfekte opskrift!

Nætterne tenderer årets koldeste for tiden og vi kan sågar forvente at opleve årets første isdøgn, altså hvor temperaturerne bliver under nul i 24 timer. Så der er masser af mulighed for at eksperimentere.

Sidste år i december dumpede temperaturerne langt nok ned til at I derude kunne lave isbobler og sende os billeder af eksperimentet via uploaderen.

Temperaturerne skal være under -5C, bedst uden nedbør og let vind. Når du laver almindelige sæbebobler er det tilstrækkeligt at blande opvaskemiddel med vand. Men for at de kan fryse, skal de være stærkere.

Her er Vejr & Radar's opskrift, der er grundigt testet af vores meteorologer og deres børn:

Når du blæser boblen ud, så læg den forsigtigt på en flade, hvor den kan fryse til. Det kan være ovenpå en snedækket flade, en bordplade eller hvor som helst, den vil sidde fast. Undgå at blæse dem direkte ud i luften, da de vil være svære at fange uden at de sprænger.

Se i TemperaturRadaren hvornår temperaturen er lav nok til at spille med hos dig. Du er velkommen til at dele dine billeder og videoer med os via uploaderen og få en chance for at blive vist her i nyhederne og på vores facebookside.

Det allerfineste ved at lave isbobler er, at du kan se krystallerne forme sig på den tynde hinde på sæbeboblens sfære. Fordi hinden er så tynd, fryser den hurtigt til.

God fornøjelse!

Når temperaturen ligger tæt på frysepunket, er det knald eller fald om det bliver sne, sjask eller regn. Men hvorfor alle de forbehold?

Vi forklarer her hvorfor sne i prognosen skal tages med et gran salt.

Sne er faktisk rigtig svært at forudsige, og hvis du skal gå fra denne artikel med en tommelfingerregel, er det, at du aldrig bør satse på en sneprognose, der er mere end tre dage frem i tiden. Selv prognosen for den samme dag kan sommetider tage fejl. Lad os forklare hvorfor.

Temperaturen er nok det mest afgørende aspekt, når vi ser på en sneprognose. Helt generelt er der mulighed for sne, når temperaturen ved jordens overflade er under 2C.

Temperaturer langt under frysepunktet giver mere tør og pulver-agtig sne, som du måske kender fra skituren, på grund af et lavere vandindhold i den kolde luft.

Det afhænger også af lufttemperaturen længere oppe i atmosfæren, om nedbøren rent faktisk rammer jorden som sne. Hvis lufttemperaturen er lav nok under hele snefnuggenes fald ned gennem luftlagene, er der stor sandsynlighed for, at den forbliver som sne.

Men hvis sneen på vej ned gennem atmosfæren bevæger sig gennem et varmere luftlag, vil den smelte og blive til regn eller slud. Så selv om luften på jorden måske er kold nok, kan temperaturen længere oppe være lidt anderledes, hvilket betyder, at den ikke rammer jorden som sne.

Højden er et andet vigtigt aspekt. For hver 100 meter i højden falder temperaturen generelt med 1 grad. Det er derfor, at der ofte falder mere sne på bjergtoppe i løbet af efteråret og vinteren end i lavtliggende områder.

For det tredje er beliggenheden vigtig. Hvis du bor i en by eller ved kysten, er det sandsynligvis varmere end i landområder og væk fra kysten. Så sneen kan ligge blot et par kilometer længere væk, selvom der intet falder hos dig.

Som om temperatur, højde eller beliggenhed ikke er nok, spiller også vinden en vigtig rolle. Et pludseligt skift i vindretningen kan betyde, at der enten kommer meget sne eller regn, afhængigt af hvor vinden kommer fra.

Når vinden kommer fra øst eller nord om vinteren, fører den typisk tør og kold arktisk luft med sig, og der er større sandsynlighed for sne.

I områder hvor temperaturen er langt under frysepunktet, er det naturligvis lettere at forudsige sne. Men i Danmark ligger vores temperaturer i vinterhalvåret ofte og bølger frem og tilbage over frysepunktet.

Og fordi en brøkdel af en grad er det eneste, der adskiller regn og sne, er det småbitte ændringer i forholdene, der afgør om det bliver sne eller sjap. Derfor er sne en af de mest vanskelige ting at forudsige i et land som Danmark.

Du kan se præcis hvor og hvornår vi forudser sne hos dig og i hele verden, ved hjælp af vejrudsigten i tabelform og i VejrRadaren. Vi viser sne med farven pink, og jo mørkere farven er, desto mere sne vil der falde.

Hvis den pink farve er efterfulgt at blå farve, der indikerer regn når du afspiller kortet, ligger dit område på vippen mellen sne og sjask, og du må finde gummistøvlerne frem i stedet for kælken.

I har ellers ikke ligget på den lade side derude i denne uge!

Vi har modtaget smukke og vilde billeder fra rundt om i landet. I galleriet ovenfor har Olivia været ude i natten og fanget det seneste nordlys, da det dansede over Fjellerup strand på Djursland den 22. november.

Også i Skejby har vejret vist sig fra sin dramatiske side. En anonym fotograf spørger hvordan sådan en sky opstår, og det vil vi med stor glæde svare på!

Det er en Cumulonimbus sky, med det mere mundrette navn bygesky. Dette pragteksemplar har en udtalt amboltform for oven, og det er netop noget af det, der kendetegner denne type.

Den formes oftest i sommermånederne ved såkaldt konvektion, når varmere luft fra jordens overflade tørner sammen med koldere luft i de højere luftlag.

Efterhånden som energien tårner sig højt op på himlen, kan denne kamp mellem luftmasserne ende i hagl, torden og lyn. De kan også dannes langs koldfronter som et resultat af tvungen konvektion, hvor mildere luft tvinges til at stige op over den indkommende kolde luft.

Hvis du fanger et smukt, vildt, eller bare hyggeligt vejr med dit kamera, er du velkommen til at dele det med os og få chancen for at blive vist her i appen eller på vores sociale medier.

Brug uploaderen i appen eller via linket her: https://www.vejrogradar.dk/upload/