Vejrnyheder - følg vejret live

Et for det meste pænt pinsevejr betyder for mange af os masser af dejlige timer i solen - og derfor er det vigtigt at passe på den stærke forårssol.

Dette er vores guide til at holde sig solsikker.

Pinsen byder på masser af solskinstimer og enhver ved at vi skal passe på i solen. Men faktisk skal solen ikke bruge særlig lang tid til at branke næsetippen på denne tid af året.

Lige for tiden er UV-indekset ofte oppe på 5-6 - et niveau, der også kan påvirke din hud på skyede dage, hvor solen kun får en chance en time eller to i løbet af dagen.

Allerede fra UV niveau 3 bør du beskytte huden mod solen.

Derfor bringer vi her en ultrakort genopfrisker af, hvad UV er for noget og hvorfor du bør holde øje med værdierne:

UV-stråling er en type energi fra solens stråler og er den primære årsag til hudkræft. Selv på en overskyet dag kan UV-niveauet være højt, da UV-stråling kan reflekteres og spredes i skyerne. UV-indekset er helt enkelt en måleenhed, der viser UV-strålingens styrke.

Der findes tre typer UV-stråler: UVA, UVB og UVC. UVC er den farligste form for UV-stråling, men heldigvis absorberes den stort set af ozonlaget, inden den når jorden.

UVB-stråler trænger ind i hudens øverste lag og fører til solskoldning.

UVA er den mest potente kilde, som vi udsættes for hele året rundt. UVA kan endda passere gennem vinduer og skyer og trænger dybt ind i vores hud, hvilket fører til aldring og øger risikoen for hudkræft.

I foråret er der mange grunde til at passe ekstra godt på solen. Først og fremmest er det let at lade sig snyde af, at det endnu ikke er så varmt, eller at skyerne blokerer for alle strålerne. Det er derfor let at komme til at tro at solens stråler endnu ikke er så stærke, at solcreme er nødvendigt.

Men faktisk er solens stråler kraftigst i foråret.

En af grundene er, at ozonlaget bliver svækket i løbet af vinteren af naturlige kemiske processer. Der er simpelthen mindre ozon i stratosfæren til at stoppe solens skadelige stråler. I løbet af foråret opbygges ozonlaget igen og blokerer efterhånden flere af strålerne, inden de når os.

Om foråret er luften desuden ofte tør og ren, hvilket gør det lettere for UV-strålerne at trænge helt ned til jorden. Og solen står for hver dag en smule højere på himlen, hvilket betyder at strålerne skal igennem et tyndere lag luft, for hver dag der går.

I Danmark når UV-indekset normalt op på 7 på de varmeste sommerdage. På dette niveau er der risiko for blive forbrændt inden for 30-60 minutter afhængig af din hudtype. Derfor er solbeskyttelse også vigtigt, selvom solen kun titter frem i kort tid af gangen!

Et sikkert tegn på sommerens komme! Det er den tid på året, hvor fregnerne begynder at dukke op på næsetippen hos mange.

Men hvorfor kommer fregnerne frem i solen, og er de et tegn på solskader? Det ser vi nærmere på her.

Fregner skyldes generelt genetik og stimuleres af ultraviolet lys, altså UV-lys. Hvis din hud ikke er beskyttet mod solen, stimulerer sollys din huds produktion af melanin, som et forsvar mod solen - og denne produktion fører til, at der kommer flere fregner.

Personer med lysere hud- og hårpigmenter er mere tilbøjelige til at se fregner pible frem i ansigtet og på armene, da de producerer mere melanin for at beskytte sig mod solskader.

For det meste er fregner helt ufarlige og ikke et tegn på solskader. Men hvis de bliver betydeligt mørkere efter du har solbadet, eller begynder at ændre størrelse eller form, kan det være et tegn på solskader og en øget risiko for hudkræft.

Er du klar til lyse nætter? Vi nærmer os den tid på året, hvor vi aldrig rigtig ser solen går ned.

Længere mod nord, nemlig nord for polarcirklen, er det endnu mere ekstremt. Her der nu midnatssol, også kaldet polardagen - den tid på året, hvor solen aldrig går ned under horisonten.

I Norilsk (69,3° N i breddegrad) varer midnatssolen i år fra den 20. maj til den 24. juli.

Jo længere mod nord vi bevæger os, jo længere er perioden med midnatssol. På Svalbard i Norge (77,8° N) er der ingen solnedgang fra slutningen af april til slutningen af august, mens den på Nordpolen varer i seks måneder.

Det modsatte er selvfølgelig tilfældet om vinteren, hvor solen ikke stiger over horisonten, og der er intet dagslys. Dette kaldes polarnatten og begynder omkring efterårsjævndøgn i september.

I Danmark har vi skønne, lyse sommernætter forude, men solen går dog ned for en kort stund. Ved midsommer, altså sommersolhverv, har vi 17 timer med solen på himlen.

Kan du forestille dig hvordan det er at leve i månedsvis hvor dag og nat er lige lys?

Canada har sendt en international appel om hjælp til at stoppe skovbrande, der har raset i ugevis.

Canada har bedt USA, Mexico, Australien og New Zealand om at hjælpe med at begrænse spredningen af de voldsomme skovbrande. Brandene raser i Alberta, British Columbia, Saskatchewan og de nordvestlige territorier.

Alene i Alberta er mere end en million hektar skov og græsarealer brændt, siden brandene brød ud. Talrige bolig- og erhvervsbygninger er blevet ødelagt.

Omkring 2.500 brandmænd og 400 soldater kæmper mod flammerne i provinsen i det vestlige Canada. Mindst 27 brande er i øjeblikket ude af kontrol.

Der har været omkring 60 skovbrande i British Columbia onsdag den 17. maj, og 15 af dem anses for at være ude af kontrol. Tusindvis af mennesker måtte bringes i sikkerhed i de nordvestlige territorier.

I Alberta og British Columbia kan der heldigvis falde lidt regn i løbet af den næste uge for at hjælpe brandslukningsarbejdet. I de øvrige områder er der også nedbør i sigte, selv om mængderne ser langt mere beskedne ud.

Selv om det helt sikkert vil lette situationen, er det uklart, om regnen vil være tilstrækkelig til at slukke skovbrandene over et stort område.

Ny måned, nyt kræs til stjernekiggerne. Maj byder på endnu en meteorregn og delvis måneformørkelse. Ikke dårligt!

Den 5. maj vil vi se fuldmånen komme frem. En fuldmåne altid er flot, men denne gang kan vi glæde os til noget endnu mere spektakulært, nemlig en penumbra-, altså delvis formørkelse!

En delvis måneformørkelse opstår, når månen passerer gennem Jordens skygge og formørker dele af dens overflade. Denne formørkelse vil være synlig i hele Europa, Afrika, Asien og Oceanien.

I Danmark vil formørkelsen være synlig omkring månens opgang. Hvornår månen helt præcist står op hos dig kan du se i appens 'Sol og Måne' -kort, når du scroller ned på appens forside.

Mens vi siger farvel til meteorregnen Lyriderne, ankommer meteorregnen Eta Aquarid, som hurtigt når sit højdepunkt. Denne byge er lidt mere aktiv end Lyriderne og giver op til 60 stjerneskud i timen og springer fra stjernebilledet Vandmanden.

Desværre vil mange af disse ikke være synlige, da meteorregnens højdepunkt falder sammen med fuldmåne den 5. maj. Fuldmånens stærke lys vil være nok til at alle undtagen de klareste stjerneskud.

Hvis du alligevel vil prøve lykken og tage på en tur for at se meteorregnen, skal du som altid søge mod et mørkt område uden lysforurening, væk fra byen.

Og selv om toppen af meteorregnen forstyrres af fuldmånen, skulle stjerneskuddene vare ved indtil omkring den 28. maj.

Det betyder, at omkring nymåne den 19. maj kan være det bedste tidspunkt at forsøge at se et stjerneskud på en mørk himmel uden månelys, der driller.

Hvis du planlægger en stjernekiggertur i denne måned, så anbefaler vi at kigge i VejrRadaren, inden du tager af sted, så du ved præcist hvornår der er stjerneklart og undgår, at uventede vejroverraskelser forstyrrer dine planer!