Vejrnyheder - følg vejret live

Har du nogensinde set skyer, der opfører sig som bølger? Når de rammer en bjergside, ruller bølgerne op ad skråningerne og trækker sig tilbage igen som havvand på stranden.

I time-lapse-videoen ovenfor bølger skyerne mod Schwarzwalds bakkeskråninger.

Det der sker er, at tørrere og varmere luft ligger ovenover koldere luft, som et usynligt låg over landskabet. Dette kaldes en inversion. Når det sker ser grænsen mellem de to luftmasser ud som vandspejlet i en sø eller et hav.

Og der kan endda opstå store bølger!

Den følgende video er fra vestkysten af den kanariske ø Tenerife, hvor fugtig havluft blæser mod Teide-bjerget.

Kom i julestemning og se her på chancen for at få en hvid jul.

Hvis du er begyndt at nynne bjældeklang og tænke på gløgg, så er hvid jul måske også begyndt at melde sig på ønskelisten.

Men lad os allerførst slå fast: Du vil ikke gå fra denne artikel med vished om dette års julevejr. Beklager. Det er simpelthen ikke muligt at forudsige vejret, og slet ikke sne, en måned forud.

Men chancen for sne på en juleaften, det kan vi i hvertfald tale om.

Lad os starte med et lidt nedslående tal. Landsdækkende hvid jul sker kun med 7% chance. Men det vi forstår ved hvid jul er også et ret sporty mål, som er svært at opnå.

Med den definition har vi haft hvid jul i Danmark ni gange siden 1900. Hvis du for eksempel er født i 1980, så har du oplevet landsdækkende hvid jul fire gange, nemlig i 1981, 1995, 2009 og 2010.

Det er for øvrigt den eneste gang vi nogensinde i Danmark har registreret hvid jul to år i træk.

Statistisk set går der 13 år mellem hvid jul. Og sidste hvide jul var i 2010... Tør du begynde at håbe?

Til sammenligning er definitionen på hvid jul i England, at et snefnug lander et sted i landet indenfor juledøgnet. Det er da et mål, der er til at opnå!

Den gode nyhed er, at det er langt mere sandsynligt at få lokal eller udbredt hvid jul. Og du kan sikkert huske, at julen sidste år faktisk var hvid mange steder i landet. 2021 havde nemlig sne i 80% af landet juledag!

I VejrRadaren kan du se vejret tre dage ud i fremtiden. Denne tidsramme er netop den, hvor vi meteorologer begynder at kunne tale med stor sikkerhed. Det kan vi kort fortalt fordi vejrmodellerne, der er råvaren i vores prognose, for alvor er stabil og træfsikker i dette tidsrum.

Det betyder, at når juleaften er indenfor den tidsramme, som du kan se i VejrRadaren, så er det tid til at begynde at håbe for alvor!

I denne artikel fra sidste uge kan du læse mere om hvorfor sne er særligt tricky at forudsige.

En kosmisk katastrofe kan blive virkelighed for en af Mars' måner. Men inden du henter teleskopet ned fra loftet, så lad os forsikre dig om, at månens kranke skæbne ikke er lige på trapperne. Men den seneste opdagelse er dugfrisk!

Astronomer har nemlig beregnet, at den lille måne om cirka 50 millioner år vil gå i stykker og danne en ring omkring den røde planet.

Der er opstået mærkelige revner på overfladen af Phobos, som er en af Mars' to måner. De har været kendt af astronomer siden 1970'erne, da rumsonder sendte de første nærbilleder hjem.

Forskerne havde mistanke om, at der kunne være tale om ekspansionssprækker skabt af Mars' tidevandskræfter. Og de nylige computersimuleringer har nu bekræftet denne antagelse.

Tidevandskræfterne, som er et resultat af tyngdevekslingen mellem Mars og Phobos, er så store, at planeten langsomt river sin måne fra hinanden. Afstanden mellem månen og Mars mindskes allerede nu med næsten to centimeter hvert år.

Det samme fænomen forekommer også mellem Jorden og Månen, men i modsætning til Phobos er der ingen fare for, at vores måne kan gå i stykker under disse kræfter.

I Phobos' tilfælde går astronomerne altså ud fra, at månen vil gå i stykker om cirka 50 millioner år. Nogle af dens vragrester vil derefter styrte ned på mars, mens mindre fragmenter og støv vil samle sig i en lav bane og til sidst danne ringe i lighed med dem, der omgiver Saturn.

Mens vi vinker farvel til årets første omgang sne og byder "velkommen" tilbage til regnen, tager vi et kig tilbage på dit vintervejr de seneste dage!

Vi har nemlig modtaget mange fine, søde og smukke vinterbilleder fra rundt i landet via uploaderen.

Uploaderen kan du altid finde i toppen af nyhedssektionen her i appen. Vi anbefaler billeder i liggende format, da de passer bedst i artikler, mens højformat fungerer på sociale medier.

Du kan også se eller gense vores første billedserie af jeres billeder fra weekenden her i artiklen.

Den rekordlange tørke i Norditalien fortsætter, ligesom mange andre steder i Europa. En nævneværdig mængde nedbør, som burde være et hovedemne i efterårsvejret, er stort set fraværende.

De seneste ugers tordenvejr og nedbør har nærmest ikke gjort en forskel i reservoirerne i hele Europa, og derfor fortsætter de store bekymringer omkring vandmangel i flere lande.

Selvom vandstanden i nogle norditalienske søer er steget igen, er det undtagelsen frem for en afspejling af situationen andre steder.

Gardasøens vandstand er i øjeblikket på sit laveste niveau i 20 år. Og Po-floden, der er Italiens længste flod, ser også en vandstand på et historisk lavt niveau for denne årstid, især i betragtning af det er i det nordvestlige Italien.

Den nuværende tørke i Norditalien begyndte i foråret som følge af manglende nedbør i vinteren før, især i de sydlige Alper. Tørken nåede derefter sit højdepunkt i sommermånederne.

Den værste i 500 år - Europa ramt af ekstrem tørke

Eksperiment med tør jord - Tørke øger risiko for oversvømmelser