Brændende snemand forudsiger sommeren - Folklore møder videnskab

En særlig folketradition: I Zürich skal en snemand afsløre vejrudsigten for sommeren. Hvis den får ret, er udsigterne alt andet end sommerlige.

Men videnskaben har et helt andet bud på sommeren!

Ved den traditionelle Sechseläuten i Zürich bliver snemanden "Böögg" brændt hvert år i april. Böögg symboliserer vinteren og vinteren bliver på denne måde fordrevet. Ifølge folkloren giver den tid, som "Böögg" brænder, en forudsigelse om sommeren.

Jo kortere tid der går, før hovedet på den dekorerede dukke eksploderer, jo smukkere bliver sommeren. I år eksploderede Böögg først efter 57 minutter - Så lang tid har det aldrig taget før.

Men "vejrprofetens" forudsigelser er ikke ligefrem videnskabelige og har også mange gange været forkerte. Sidste år brændte snemanden næsten 38 minutter og forudsagde dengang også en dårlig sommer.

Men sommeren 2022 var en af de mest solrige og varme somre, der nogensinde er registreret. Om det var en god eller dårlig sommer er naturligvis et spørgsmål om smag. Hedebølger, tørke eller den rekordstore afsmeltning af gletschere var den forgangne sommers store slagsider.

En undersøgelse foretaget af MeteoSwiss afslører meget lidt overraskende, at sidste års forkerte prognose ikke var et enkeltstående tilfælde, og at Böögg rent statistisk set ikke er en særlig god vejrbebuder.

I undersøgelsen blev det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem brændetidspunktet og den gennemsnitlige sommertemperatur. Det var der ikke.

I modsætning til Böögg viser de langsigtede prognoser fra verdens ledende vejrmodeller, at sommeren 2023 med stor sandsynlighed vil blive varmere end gennemsnittet. Det amerikanske agentur NOAA regner eksempelvis med en varmere sommer end gennemsnittet for hele Europa.

Ifølge den europæiske langtidsmodel forventes den gennemsnitlige temperatur i juni, juli og august i Centraleuropa at ligge over klimamiddelværdien med mere end 80 procents sandsynlighed.

Snemanden Böögg og langsigtsprognoser har dog noget til fælles: Man skal tage dem med et gran salt. Eller mere præcist, vide hvad de kan og ikke kan.

Videnskabelige sæsonprognoser siger ikke noget om præcist hvor varmt det bliver, som vores kortsigtede vejrudsigter gør.

I stedet angiver de, hvor sandsynligt det er, at sommeren vil blive varmere eller koldere end gennemsnittet. Hvor langt temperaturen vil afvige fra gennemsnittet, kan man ikke svare på i detalje.

Referenceperioden, altså hvad vi sammenligner med, er også afgørende for at forstå hvad varmere eller koldere i denne sammenhæng overhovedet betyder.

Den europæiske langtidsmodel sammenligner den aktuelle sæsonprognose med gennemsnittet fra 1993 til 2016. I en tid med global opvarmning er det derfor ikke overraskende, at der er så stor sandsynlighed for en over gennemsnittet varm sommer.

Endelig tjener de langsigtede vejrudsigter mere videnskabelige formål og giver derfor kun tendenser. Det er ganske enkelt umuligt at udlede detaljer om temperatur, solskin eller nedbør for denne tidshorisont. Vi glæder os til at se hvem der får ret; Böögg eller vejrmodellerne!