Der dukker lige nu sne op i VejrRadaren fra torsdag! Vi hos Vejr & Radar vurderer forsigtigt optimistisk, at de første snefnug kan falde sidst på ugen. Men hvorfor alle de forbehold?

Vi forklarer her hvorfor sne i prognosen skal tages med et gran salt.

Sne er faktisk rigtig svært at forudsige, og hvis du skal gå fra denne artikel med en tommelfingerregel, er det, at du aldrig bør satse på en sneprognose, der er mere end tre dage frem i tiden. Selv prognosen for den samme dag kan tage fejl. Lad os forklare hvorfor.

Temperaturen er nok det mest afgørende aspekt, når vi ser på en sneprognose. Helt generelt er der mulighed for sne, når temperaturen ved jordens overflade er under 2C. Temperaturer under frysepunktet giver mere tør og pulveragtig sne på grund af et lavere vandindhold.

Det afhænger også af lufttemperaturen længere oppe, om nedbøren rent faktisk rammer jorden som sne. Hvis lufttemperaturen er lav nok under hele snefnuggenes fald ned gennem luftlagene, er der stor sandsynlighed for, at den forbliver som sne.

Men hvis sneen på vej ned gennem atmosfæren bevæger sig gennem et varmere luftlag, vil den smelte og blive til regn eller slud. Så selv om luften på jorden måske er kold nok, kan temperaturen længere oppe være lidt anderledes, hvilket betyder, at den ikke rammer jorden som sne.

Højden er et andet vigtigt aspekt. For hver 100 meter i højden falder temperaturen generelt med 1C. Det er derfor, at der ofte falder mere sne på bjergtoppe i løbet af efteråret og vinteren end i lavere liggende områder.

For det tredje er beliggenheden vigtig. Hvis du bor i en by eller ved kysten, er det sandsynligvis varmere end i landområder og væk fra kysten. Så sneen kan ligge blot et par kilometer længere væk, selvom der intet falder hos dig.

Som om temperatur, højde eller beliggenhed ikke er nok, spiller også vinden også en vigtig rolle. Et pludseligt skift i vindretningen kan betyde, at der enten kommer meget sne eller regn, afhængigt af hvor vinden kommer fra.

Når vinden kommer fra øst om vinteren, fører den typisk tør og kold arktisk luft med sig, og der er større sandsynlighed for sne i øst.

I områder hvor temperaturen er langt under frysepunktet, er det naturligvis lettere at forudsige sne. Men i Danmark ligger vores temperaturer i vinterhalvåret ofte og bølger frem og tilbage over frysepunktet.

Og fordi en brøkdel af en grad er det eneste, der adskiller regn og sne, er det småbitte ændringer i forholdene, der afgør om det bliver sne eller sjap. Derfor er sne en af de mest vanskelige ting at forudsige i et land som Danmark.

Du kan se præcis hvor og hvornår vi forudser snehos dig og i hele verden, ved hjælp af VejrRadaren. Vi viser sne med farven pink, og jo mørkere farven er, desto mere sne vil der falde.