Seks måneder efter Hunga Tonga-Hunga Ha'apai vulkanudbruddet er himlen på den sydlige halvkugle badet i farver.

Det spektakulære farveshow har fyldt himlen i Antarktis, Australien og New Zealand.

Det menes at skyldes en stigning i aerosoler (herunder aske, CO2, svovl og vanddamp), der blev skudt op i stratosfæren efter Hunga Tonga-Hunga Ha'apai-udbruddet.

Det producerede også den højeste askefane, der nogensinde er registreret af satellitter.

Selv om udbruddet fandt sted i januar 2022, har partiklerne cirkuleret i månedsvis efter og spredt sig tusindvis af kilometer over den sydlige halvkugle.

På denne tid af året er det midt om vinteren på den sydlige halvkugle. På Antarktis står solen slet ikke op fra midten af april til slutningen af august.

Men tilstedeværelsen af disse partikler har oplyst himlen i en usædvanlig vifte af rosa og lilla farver ved at bøje og sprede lyset, når solen nærmer sig horisonten.

Vulkanske udbrud kan have stor indvirkning på vejr og klima når de sender vulkansk materiale op i stratosfæren.

Den ekstra vanddamp i stratosfæren, som vuklanen har forårsaget, forventes at blive i årevis. Det kan føre til opvarmning af jordens overflade, da vanddamp er en drivhusgas, som absorberer og udsender stråling - og det forstærker dermed drivhuseffekten.