Store dele af Sydeuropa er ramt af ødelæggende skovbrande, men er de høje temperaturer årsagen?

Med temperaturer på op til og endda over 40-45 °C, har hundredvis af redningsfolk i dagevis kæmpet mod talrige skovbrande i det sydlige Italien og Grækenland.

Sicilien og Rhodos har været særligt hårdt ramt. Ud over menneskelige faktorer som uforsigtighed og påsatte brande, bliver selvantændelse på grund af varmen gentagne gange nævnt som årsag til brandene.

Høje temperaturer alene udløser ikke skovbrande. Men kombinationen af intens varme og langvarig tørke gør det lettere at starte brande - især når der er en antændelseskilde til stede.

Udtørret vegetation kan ikke bryde i brand uden menneskelig indgriben. Selv temperaturer på 50 til 60 °C er ikke nok til at starte en brand; temperaturen skal være langt over 100 °C.

Nyslået hø kan faktisk selvantænde, men kun hvis det opbevares for tæt. Nedbrydningsprocesser i fugtigt hø kan få det til at varme op til over 150 °C og frigive brændbare gæringsgasser, som pludselig kan antændes.

Det kan også ske i køligere vejr, så det er ikke et resultat af varm sommerluft, men i stedet forkert opbevaring og menneskelig uagtsomhed.

Halm skal opvarmes til mindst 250 °C, før det bryder i brand, mens træ, afhængigt af den resterende fugtighed, kun kan bryde i brand mellem 280 og 340 °C. Så spontan forbrænding er også her udelukket.

Glas er også kendt for at kunne tænde ild, men det afhænger af en række meget specifikke omstændigheder, herunder glastype, form og overfladeegenskaber.

Lynnedslag er den eneste naturlige årsag, der kan antænde naturbrande. Men på vores breddegrader er tordenvejr ofte ledsaget af kraftige regnskyl, så det sker meget sjældent hos os.

I sidste ende er uforsigtighed ved åben ild eller ved at smide cigaretskodder den sandsynlige årsag til de fleste skov- og buskbrande. Uagtsomhed og i nogle tilfælde endda forsætlig brandstiftelse er ofte årsagen til skovbrande og naturbrande.