Der er action på himlen mod øst-nordøst de næste dage! I 2023 vil Lyriderne kulminere den 22. april.

Tjek hvornår skydækket giver dig godt udsyn til stjernekiggeri i VejrRadaren.

Meteorer er en hel del mere magiske at se på end at læse om. De er nemlig ikke andet end små stykker materiale, der efterlades i kølvandet på visse himmellegemer som for eksempel asteroider og kometer.

Når jorden passerer gennem dette spor af materiale, opfanger den nogle af disse stykker, som falder ned i atmosfæren.

Disse objekter bevæger sig ekstremt hurtigt, ca. 50 km/t, i forhold til den relativt rolige atmosfære. Faktisk falder de så hurtigt, at luften foran dem ikke kan komme væk hurtigt nok og i stedet bliver klemt og opvarmet.

Dette medfører, at meteorets overflade når op på en temperatur på op til 1600 °C og gløder kraftigt. Det er netop det, vi kan se som en kortvarig lysstribe på himlen.

De fleste meteorer er så små, at de brænder op, længe før de rammer jordens overflade. Men af og til kommer en igennem, og resterne lander på jorden og kaldes en meteorit.

Lyrid-meteorregnen er forbundet med den langlivede komet C/1861 G1 Thatcher. Det er faktisk den ældste registrerede meteorregn, der stadig er synlig i dag, og den blev første gang registreret i år 687 før vor tidsregning.

Lyriderne vil være synlige over hele himlen, men hvis man følger deres vej baglæns, vil det se det ud som om, at de kommer fra stjernebilledet Lyren som indeholder stjernen Vega.

Men i virkeligheden har meteorerne intet at gøre med denne fjerne stjernegruppe. Den retning, de ser ud til at komme fra, er dikteret af jordens bevægelse og af selve materialet.

Meget sjældent vil en meteor lyse særligt kraftigt, og de meteorer, der er lysere end nogen af planeterne, har deres egen betegnelse, nemlig en ildkugle. Venus er til sammenligning typisk den lyseste planet på himlen.

Næste gang der igen bliver meteorregn på himlen er faktisk meget snart. Eta Aquariderne kommer fra kometen Halley, der har to meteorsværme efter sig.

Denne meteorregn begynder omkring 16. april, når sit peak mellem midnat og morgengry den 6. maj og genererer imponerende 50 stjerneskud i timen.