Boris Srdos har sendt os disse betagende billeder af tåge i Berikon i Schweiz, så vi tænkte, at vi ville benytte lejligheden til at se nærmere på hvordan tåge dannes.

Tåge er en tyk, lavtliggende sky, der nedsætter sigtbarheden til mindre end 1000 meter. Selv om den er smuk fra oven, kan den være farlig, når man færdes i sådan et skyslør.

Der findes flere forskellige typer tåge, men den tåge, vi ser på billedet ovenfor, er daltåge eller strålingståge. Denne type tåge kan kun opstå under klare, rolige forhold om natten og er forbeholdt bjergområder.

I atmosfæren falder temperaturen med højden med ca. 1 centimeter for hver 100 meter. Så som en grov tommelfingerregel vil temperaturen på toppen af et bjerg i 1000 meters højde være 10°C lavere end temperaturen i bunden af dalen.

Efter solnedgang vil jorden under klare og rolige forhold begynde at miste varme via stråling til atmosfæren.

Kold luft er imidlertid tungere og mere tæt end varm luft, så under en klar himmel og svag vind vil den løbe ned ad dalsiderne og til sidst samle sig i bunden af dalen. Denne kolde, nedadgående vind, der opstår, kaldes katabatisk vind.

Dette skaber en såkaldt temperaturinversion, hvor den koldeste luft samles i bunden af dalen, og temperaturen stiger med højden.

Efterhånden som temperaturen i bunden af dalen afkøles til dugpunktstemperaturen, bliver luften mættet og kondenserer til vanddråber - og dermed er tågen dannet.

Men det er en vigtig ingrediens i opskriften på tåge, at der er vindstille. Hvis vinden tager til, vil den mættede luft blive blandet og tågen opløses.

Tåge har tendens til at blive mest tæt omkring eller lige efter solopgang, når jordtemperaturen er lavest. Så de morgenfriske blandt os oplever mest tåge! Derudover ser vi mere tåge i forårs- og efterårsmånederne, men når vi nærmer os sommeren, bliver den mindre hyppig.

Har du lyst til at dele dine vejrbilleder med os? Vi vil meget gerne se dem, send dem via vores uploader!