De schweiziske alper har aldrig før set så lidt sne på denne tid af året. Den historiske mangel på sne har store negative konsekvenser. Men det er godt nyt for permafrosten.

Manglen på sne i Alperne har kritisk betydning for især turismen og vandforsyningen. Det meget tynde snedække, nogle steder slet intet snedække, er dog godt nyt for permafrosten.

Den frosne jord kan nemlig køle mere ned, end den ville kunne gøre i en snefyldt vinter. Det skyldes, at sne er en fremragende isolatoing og skærmer permafrosten mod den iskolde luft ovenover.

I de højeste egne over 2500 m, hvor den alpine permafrost hovedsageligt forekommer, er temperaturerne om vinteren ofte langt inde i de tocifrede minusgrader.

Med et metertykt lag sne er det meget vanskeligt for den kolde luft at trænge ned i undergrunden. Hvis jorden derimod er fritlagt, kan overfladen og den dybere jordbund faktisk køle mere ned.

Men sne er altså ikke altid dårligt for permafrosten. Om sommeren er det lige omvendt, da den resterende sne i stedet beskytter permafrosten mod sommervarmen.

Det ideelle scenarie er, at en vinter med lidt sne efterfølges af store mængder nysne om foråret, så det "beskyttende lag" opbygges på det rigtige tidspunkt.

I de seneste år har de meget varme somre påvirket permafrosten i Alperne. De øverste lag er blevet kraftigt opvarmet, hvilket har medført, at skråninger og klippevægge har mistet deres stabilitet. I sommeren 2022 blev der rapporteret om en stigning i antallet af klippeskred.

På Matterhorn blev det eksempelvis for farligt for bjergguider at tilbyde ture til den verdensberømte bjergtop.