Vidste du? Aftenerne er allerede lysere! Mod lysere dage - vintersolhverv

Som vi alle ved alt for godt, bliver dagene kortere indtil kort før jul. Men den tidligste solnedgang er faktisk allerede overstået! Det skete nemlig allerede i begyndelsen af denne uge.

Vi håber at dette knap så kendte fact kan bringe lidt lys ind i din decemberdag.

Julemåneden er som bekendt årets mørkeste måned. Ved den astronomiske begyndelse på vinteren, også kendt som solhverv, den 21. december, når solen det sydligste punkt på sin bane på himlen, Stenbukkens vendekreds.

Derfor er det ikke mærkeligt, hvis du troede at solen ville stå op senest og gå ned tidligst på netop denne dag. Men aftenerne er blevet længere siden den 12. december!

Da solopgangene først begynder at blive længere i mindten af januar, må vi desværre vente tre uger endnu på en tidligere solopgang. Hæng i!

Det er to forskellige forhold, der er ansvarlige for denne forskydning af solens op og nedgangstider fra solhverv.

Jorden når det tætteste punkt i sin ellipseformede bane omkring solen i begyndelsen af januar. Fordi jorden bevæger sig meget hurtigere på sin bane tæt på solen end når den er langt fra solen i begyndelsen af juli, ser solen også ud til at bevæge sig hurtigere forbi den stjerneklare baggrund, end den gør om sommeren.

Jorden drejer derimod altid rundt om sig selv én gang i døgnet med samme hastighed.

Disse forhold gør for øvrigt, at et solur i løbet af et år vil være op til otte minutter foran og tilsvarende bagud i forhold til den gennemsnitlige, lokale tid, der anvendes til vores tidsmåling. Den faktiske "soltid" afviger derfor fra den normale tid det meste af året.

Den anden effekt, der påvirker varigheden af solens vej over himlen, er hældningen af jordens akse. Jorden er tiltet på sin akse og det er også netop denne effekt, der giver os lange dage om sommeren og korte vinterdage.

Afhængigt af årstiden får det faktisk også soluret til at skiftevis at være foran eller bagud med op til 10 minutter. Men fordi de to effekter overlapper hinanden, vil de skiftevis forstærke eller ophæve hinandens indflydelse på solurets præcision.

I ekstreme tilfælde kan et solur være op mod et kvarter galt på den i forhold til uret på din telefon.

Det samme fænomen sker, som du måske har gættet, til sommersolhverv. Men fordi solen bevæger sig meget langsommere på sin bane end i december på grund af den større afstand til solen, er de to vigtige datoer knapt så langt fra hinanden: den tidligste solopgang finder sted omkring den 16. juni, mens den seneste solnedgang er den 25. juni.

Men den 21. december er altså stadig den korteste dag på den nordlige halvkugle. Ved vintersolhverv er dagen under syv timer lang og den følgende nat er årets længste nat. Ved sommersolhverv har vi omkring 17 timers dagslys.