Hjem / Anbefalede artikler /

Alperne glemmer aldrig 'Lavinevinteren' i 1999 - 25 år siden katastrofen

00.05
24. februar 2024

25 år siden katastrofen
Alperne glemmer aldrig 'Lavinevinteren'

lavine over trædækket bjergsidelillebitte gravemaskine på enorm lavinemennesker og maskine graver løslavinelandsby begravet i snehjælpearbejdere boarder helikoptermange mennesker graverLavinehundehold gravermennesker står i sne med tæpper og tasker
1/9
Natten til den 22. februar 1999 blev bjerglandsbyen Evolène i den schweiziske kanton Valais ramt af to laviner. Flere ramte regionen den følgende dag. - © picture alliance

Det er i disse dage 25 år siden, at Alperne oplevede den dødeligste vinter i nyere tid.

Mens vi netop nu har et rekord lille snedække i alperne, er det præcis 25 år siden, at enorme mængder nysne i januar og februar skabte en historisk Lavinekatastrofe.

2024 - Mange skisteder blottet for snelæs mere

Det kulminerede mellem den 17. og 25. februar, hvor snedækket kollapsede i flere områder i Schweiz, Frankrig og Østrig på kort tid.

Alperne var under det højeste lavine-varselsniveau i dagevis, mens adskillige trafikruter i alperegionen blev blokeret, hele dale var afskåret fra omverdenen og tusindvis af turister fra hele Europa blev berørt. Mange lande sendte helikoptere for at evakuere af deres borgere.

De dødelige laviner i Chamonix/Montroc i Frankrig, Evolène i Schweiz og Galtür i Østrig var særligt ødelæggende. I alt omkom mere end 60 personer, herunder også danskere, der var på skiferie.

Vinteren 1999 er derfor i disse lande gået over i historien og er kendt som "lavinevinteren 1999".

Årsagen: Enorme snemængder

Det var enorme mængder af sne, der faldt fra slutningen af januar til slutningen af februar, der banede vejen for katastrofen. Nogle områder på den nordlige side af Alperne fik mellem fem og otte meter nysne indenfor 30 dage.

Statistisk set sker sådan en begivenhed kun en gang mellem hvert 50. til 100. år.

Dertil gjorde lokale effekter som orografisk løft og vind situationen endnu værre.

Vidste du?

Orografisk løft er når lavtliggende luftmasser tvinges op i højden på grund af terrænet, hvilket får luften til at afkøle hurtigt og krænger fugten ud af luften. Det førte altså til ekstra store mængder sne.

Efter de første snefald omkring 26.-29. januar og igen fra 5.-10. februar 1999, stabiliserede snedækket sig i første omgang. Men under det sidste store snefald fra 17.-25. februar, kollapsede snedækket mange steder.

Katastrofen fremtidssikrede Alperne

I årene der fulgte, havde myndighederne og de berørte travlt med at analysere lavineulykkerne.

Myndighederne i de tre lande har siden investeret millioner af euro i at øge sikkerheden. Især lavinebeskyttelses- og varslingssystemer blev forbedret i årene der fulgte. Udviklingen af systemer til tidlig varsling og ikke mindst forbedringer i risikostyring.

Lavinevinteren 1999 bidrog også væsentligt til at fremskynde udviklingen af lavineprognosemodeller og -simuleringer og andre foranstaltninger, der skal hjælpe med at forhindre lignende katastrofer i fremtiden.

Vejr & Radar redaktionen
Mere om vejret
tirsdag den 25. marts 2025

Fænomen lyste op

Spiral af lys dukkede op på aftenhimlen
tirsdag den 1. april 2025

Tørt og solrigt

Skyfrit over store dele af Europa
fredag den 13. juni 2025

Snefald skabte trafikkaos

Vinteren er startet i Sydafrika
Alle vejrartikler
Læs også
onsdag den 16. april 2025

Vejrets vanvittige verden

Vejrhanen i rummet og den evige storm
forårsblomser og cyklist
torsdag den 20. marts 2025

Velkommen til foråret!

I dag begynder forårsjævndøgn
onsdag den 7. maj 2025

Nedbørsfattigt forår

Tørkeindekset tordner mod toppen
Alle artikler
Vejr & Radar

www.vejrogradar.dk

facebookyouTubeKontakt
Fortrolighedspolitik | Impressum